PC HJÆLP og COMPUTER HJÆLP - til ikke nørder...


Gå til indhold

AntiSpyware Programmer

Hvad er Spyware?
Spionprogrammerne på din PC er kendt under navnet spyware, det er små software programmer, der kører gemt i baggrunden af din PC – helt uden din viden.

Som omtalt på de forrige sider så ved du nu, at du skal beskytte dig mod virus med et antivirus program; men som vi også var inde på, så er virus er ikke det eneste problem, din PC er udsat for. Der er nemlig også stor sandsynlighed for, at der er installeret små spionprogrammer på din PC. Disse spioner kan holde øje med din færden på Internettet, indsamle e-mail adresser, og smide reklamer i hovedet på dig eller bare tappe på din computers ressourcer.

Hvad gør et spyware program?
Der findes forskellige former for spyware programmer, og de har forskellige formål. Men som fælles grundlag har de følgende opgaver:

  • Indsamle information om dine interesser, og færden på Internettet, med reklame for øje. De indsamlede informationer kan bagmændene bruge til at sende målrettet reklame i hovedet på dig eller til at videresælge til andre, som er interesserede i din færden.
  • Indsamle e-mail adresser, som kan bruges til spam mail.
  • Som døråbnere for en hacker. Her har den kriminelle mulighed for at få direkte adgang til din computer og alt dens indhold.
  • Bruger din båndbredde og processorkraft. Her kan de sætte din PC til at udføre et tungt stykke arbejde for derefter at sende resultatet tilbage til programmets afsender.
  • Starter små popup vinduer med reklamer.


Hvordan kommet de ind på min PC?
Tja, - synderen er i de fleste tilfælde dig selv, for du har givet spionerne lov til at installere sig på din PC. Det har du gjort, når du har installeret gratis programmer fundet på Internettet eller fået sendt af en ven via MSN eller som link i en mail etc... Ved installationen af nogle gratis programmer accepterer man nemlig også, at der installeres et spyware program samtidig med det program, der installeres. Det er så på den måde producenten af gratis programmet tjener sine penge. En anden måde spyware kan blive installeret på er ved, at du accepterer at visse Internet komponenter installeres fra en webside. Et meget udbredt spyware program er CometCursor, det er et lille program, der gør det muligt for hjemmeside ejere at vise specielle cursors på deres side, og det er næsten umuligt at se den hjemmeside, der benytter CometCursor uden at installere CometCursor og dertil hørende spion, da installations vinduet bliver ved med at poppe op, indtil man har sagt ja til at installere det.
Så møder du den fremgangsmåde ved en hjemmeside – så spring den over!!

Hvordan slipper jeg af med dem?
Det gør du ved at installere et AntiSpyware Software. Det er med disse programmer som med alle sikkerhedsprogrammer – at de fås i forskellige udgaver og svingende kvalitet.

Man skal også her være forsigtig, for der findes på Internettet en del – både gratis og købeprogrammer – som ”siger”, at de kan fjerne og forebygge denne form for ”luren på dig” – men som selv er direkte spionprogrammer.

Et AntiSpyware program virker på samme måde som et antivirus program. Programmet kan scanne hukommelse, registrerings database og filer på computeren. Du skal vælge et AntiSpyware program, som har ”realtime protektion” dvs. at den scanner løbende din PC, når du arbejder på den og stopper spionprogrammet, inden det når at komme ind på maskinen

For at fjerne de spyware programmer, der er på din computer, laver du en komplet scanning. Når scanningen er afsluttet, vil programmet fortælle dig, hvor mange - og af hvilken slags – spioner, der er fundet og enten slette dem eller sætte dem i karantæne til senere sletning af dig.

Nedenstående linker jeg til programmer som jeg kan stå indenfor både betjeningsmæssigt og kvalitetsmæssigt.

Åbent alle dage mellem kl. 10:00 og 20:00 også weekends - 5056 0911

Installations og opsætnings video for SUPERAntiSpyware

Installations og opsætnings video for Sunbelt CounterSpy


Installations og opsætnings video for Malwarebytes Anti-Malware


Installations og opsætnings video for Windows Defender



Retur til indhold | Retur til hovedmenu